En af goderne ved, at alt har været coronalukket i det seneste par måneder, er, at man har været mere sammen med sine børn. Og for os, der har teenagebørn, har det betydet endnu mere indblik i det ungdomssprog, som ofte bliver fremtidens sprog.

Min 14-årige datter skulle i sidste uge i skole igen sammen med resten af udskolingen landet over, og da vi efter første skoledag spurgte hende, hvordan det havde været, sagde hun: »Folk var vildt akavede«. Hvis en person, der levede for 100 år siden, havde hørt min datters vurdering af sig selv og skolekammeraterne, ville vedkommende tro, at de unge tabte ting og gik ind i hinanden, for dengang betød ’akavet’ klodset.