Mafiafilmen ’Kød & blod’ med Sidse Babett Knudsen på rollelisten bliver første danske premierefilm efter biografernes genåbning.

Dansk film bliver første nye titel på plakaten: Nu er der premieredatoer på de udskudte biograffilm

Lyt til artiklen

Popcornstanken og de bløde sæder har endelig fået lov at vende tilbage i vores liv, og med dem kommer alle de premierefilm, de danske biografer har måttet udskyde.

Første nye film på plakaten bliver Jeanette Nordahls spillefilmsdebut ’Kød & blod’. Det er en mafiafortælling fra en dansk provinsby, hvor Sidse Babett Knudsen i rollen som familieoverhoved skal holde sammen på en slægt af forbrydere.

Filmen havde verdenspremiere på den tyske filmfestival Berlinalen og er netop udtaget til den tjekkiske filmfestival Karlovy Vary International Film Festival.

Den skulle have haft premiere 12. marts, men aftenen inden lukkede regeringen alle landets biografer ned.

Også flere internationale blockbustere har fået ny premieredato, men for nogle bliver ventetiden lang. Den nye Bond-film ’No Time to Die’ får først premiere 12. november.

Men allerede nu kan man i enkelte biografer købe billetter til den amerikanske instruktør Greta Gerwigs oscarnominerede ’Little Women’, som får premiere 4. juni.

Her er listen over foreløbig annoncerede premierer:

’Kød & blod’, 28. maj

’QT8: The First Eight’, 28. maj

’Weathering with you’, 28. maj

’Little Women’, 4. juni

’Pelle Haleløs, 4. juni

’The Peanut Butter Falcon’, 8. juni

’SamSam’, 11. juni

’The Kindness of Strangers’, 18. juni

’Brahms: The Boy 2’, 18. juni

’Brandmand Sam: Klar til kamp’, 25. juni

’Blokhavn’, 25. juni

’Kaptajn Sabeltand og den magiske diamant’, 25. juni

’Undtagelsen’, 2. juli

’Bølle på eventyr’, 9. juli

’Tenet’, 16. juli

’Wild Rose’, 23. juli

’Mulan’, 23. juli

’SvampeBob på vild flugt’, 30. juli

’Vores mand i Amerika’, 13. august

’Wonder Woman 1984’, 13. august

’No Time to Die’, 12. november

Emilie Maarbjerg Mørk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her