Det klinger virkelig smukt og enkelt, det kun 10 år gamle symfoniorkester Arktisk Filharmoni, der har bopæl højt mod nord i Bodø og Tromsø. Der er smæk på, helt bestemt, men de holder udtrykket slankt og nøgternt.
39-årige Christian Kluxen har været chef for orkestret siden 2019, og med på det nye Beethoven-album har han en af Nordens mest interessante violinister, Henning Kraggerud, som solist i komponistens violinkoncert. Og det er et virkelig godt match. Kraggerud er til daglig kunstnerisk leder af kammerversionen af orkesteret, så de kender hinanden godt.








