0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stephen Maturen/Ritzau Scanpix
Foto: Stephen Maturen/Ritzau Scanpix
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Se værkerne her: Gadekunstnere verden over hylder George Floyd

Fra Minneapolis i USA til Idlib i Syrien bliver George Floyd, der døde under en anholdelse i sidste uge, hyldet med street art.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I Minneapolis, på hjørnet af 38th Street og Chicago Avenue, hylder et nyt vægmaleri George Floyd, som døde netop her under en anholdelse i byen i sidste uge.

Hans død har ført til demonstrationer og uroligheder i USA i protest mod racisme og politivold – protester, der har bredt sig til resten af verden.

Under anholdelsen sad en politimand med sit knæ på hans hals i adskillige minutter, imens George Floyd sagde, at han ikke kunne trække vejret. Politimanden er anholdt.

En solsikke favner Floyds ansigt, der er omringet af navne på andre sorte amerikanere, der er døde som følge af politivold. En af kunstnerne bag vægmaleriet, Cadex Herrera, har sagt til mediet Hyperallergic, at de ønskede at fremstille Floyd som en helt. Værket handler om social retfærdighed.

De mange tusinder, der går på gaderne for at vise deres vrede over George Floyds død, indgår også på vægmaleriet i Minneapolis. Inden i de bogstaver, der udgør hans navn, rejser knytnæverne sig mod himlen i protest.

Apu Gomes/Ritzau Scanpix
Foto: Apu Gomes/Ritzau Scanpix

Kunstneren Celos maler her er en hyldest til George Floyd i det centrale Los Angeles.

Over hele verden maler graffitimalere og streetartkunstnere i disse dage deres farvestrålende hyldester til Floyd. De tager samtidig afstand fra et forfærdende mønster, USA har på samvittigheden: at hvide betjente slår sorte mennesker ihjel.

Det sker i Tyskland.

Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix

I Mauer Park i Berlin sidder folk foran et portræt af George Floyd, som døde i forbindelse med en anholdelse i USA i sidste uge.

David Gannon/Ritzau Scanpix
Foto: David Gannon/Ritzau Scanpix

Og i Spanien.

Pau Barrena/Ritzau Scanpix
Foto: Pau Barrena/Ritzau Scanpix

I Barcelona er der også blevet malet street art til ære for George Floyd.

Ifølge mediet Artnet bærer sågar en ruin i et sønderbombet Syrien nu George Floyds portræt.

Mohamad Jamalo/Ritzau Scanpix
Foto: Mohamad Jamalo/Ritzau Scanpix

Kunstneren Artist Aziz Asmr arbejder i Idlib i Syrien på et graffitiværk, der forestiller George Floyd


Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden