0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mange smukke danske indretninger er gået tabt, fordi arkitektur tilsyneladende er vigtigere end design

Hvis interiører blev fredet i Danmark, ville Gentofte Kino nok ikke leve op til de krav, moderne biografgængere stiller, når de skal se en god film. Men takket være ildsjæle ser biografen stort set ud, som da den stod færdig i 1938. Også selv om den ikke er fredet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck

Biografsalen er 35 meter lang og ligner næsten sig selv, som den så ud, da Gentofte Kino åbnede i 1938. På bagvæggen er der en fin lille loge, hvor der er plads til seks gæster. I dag er der 290 pladser i salen - oprindelig var der 532 nummererede pladser.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da Gentofte Kino stod færdig i 1938, var det en af hovedstadsområdets største biografsale. 532 nummererede pladser var der i salen med det skrånende gulv og det kæmpestore lærred.

Biografen blev tegnet af arkitektparret Hilda Rømer og Paul Nyboe-Pedersen og opført som en del af det store bygningskompleks Ole Nielsens Hus i Gentoftegade. Bygningen er blød dansk funktionalisme i røde mursten og med hvide altaner, og biografen ligger fint integreret i bunden af huset med indgang fra gaden og en lang foyer, som smyger sig ind gennem bygningen, før man når selve biografsalen.

Den store biografsal er aldrig blevet delt op i flere små sale, som det ellers er sket for mange biografer landet over, hvor man har ønsket at kunne give publikum et større udvalg af film.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden