Hvis interiører blev fredet i Danmark, ville Gentofte Kino nok ikke leve op til de krav, moderne biografgængere stiller, når de skal se en god film. Men takket være ildsjæle ser biografen stort set ud, som da den stod færdig i 1938. Også selv om den ikke er fredet.

Mange smukke danske indretninger er gået tabt, fordi arkitektur tilsyneladende er vigtigere end design

Biografsalen er 35 meter lang og ligner næsten sig selv, som den så ud, da Gentofte Kino åbnede i 1938. På bagvæggen er der en fin lille loge, hvor der er plads til seks gæster.  I dag er der 290 pladser i salen - oprindelig var der 532 nummererede pladser.  Foto: Mikkel Hørlyck/POLFOTO
Biografsalen er 35 meter lang og ligner næsten sig selv, som den så ud, da Gentofte Kino åbnede i 1938. På bagvæggen er der en fin lille loge, hvor der er plads til seks gæster. I dag er der 290 pladser i salen - oprindelig var der 532 nummererede pladser. Foto: Mikkel Hørlyck/POLFOTO
Lyt til artiklen

Da Gentofte Kino stod færdig i 1938, var det en af hovedstadsområdets største biografsale. 532 nummererede pladser var der i salen med det skrånende gulv og det kæmpestore lærred.

Biografen blev tegnet af arkitektparret Hilda Rømer og Paul Nyboe-Pedersen og opført som en del af det store bygningskompleks Ole Nielsens Hus i Gentoftegade. Bygningen er blød dansk funktionalisme i røde mursten og med hvide altaner, og biografen ligger fint integreret i bunden af huset med indgang fra gaden og en lang foyer, som smyger sig ind gennem bygningen, før man når selve biografsalen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her