0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikens designskribent: I Danmark freder vi bygninger. Men hvorfor i alverden ikke også bygningernes interiør?

I Danmark freder vi bygninger, men ikke interiører. Heldigvis er der blevet passet godt på bryllupssalen på Københavns Rådhus, men reelt kunne ihærdige borgmestre, der har moderniseret rådhusets kontorer, have gjort det samme her. I denne serie ser vi på fem gennemdesignede rum, der ikke er fredet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Det var kunstneren Joakim Skovgaard, der stod for indretningen af bryllupsalen på Københavns Rådhus. Malerierne på væggene har motiver fra danske folkeviser, og møblerne er af Kaare Klint.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I 2007 vakte det opsigt, da Københavns daværende overborgmester Ritt Bjerregaard (S) fik renoveret sit kontor for 850.000 kroner. Det blev opfattet som det rene frås og vakte vildt postyr i pressen. I 2018 var det kulturborgmester Niko Grünfelds tur til at få en omgang i mediemøllen, for han brugte 130.000 kroner på at indrette sit kontor.

I begge tilfælde var det de mange penge, som hidsede de politiske modstandere og kommentatorer op. Stort set ingen undrede sig over, at man i en fredet bygning som Københavns Rådhus kan skille sig af med de møbler, der er skabt til eller matcher bygningen for at udleve en drøm om at indrette sig lyst og moderne og i tråd med æstetikken i begyndelsen af det 21. århundrede.

Det må man nemlig godt. I Danmark freder vi kun inventar, hvis det er nagelfast, hvilket vil sige reoler, der for eksempel er bygget ind i murværk, og paneler, tapeter, sofaer, der er monteret på vægge. Og måske skal også fastmonterede lamper bevares i den sammenhæng, de er placeret i. Men de møbler, som arkitekten har besluttet at placere i et rum, har man ikke nødvendigvis pligt til at bevare, for de er ikke dækket af den danske fredningslovgivning.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts