0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Anders Sune Berg og PR-foto
Foto: Anders Sune Berg og PR-foto

Kig lige på de her to stole. Den ene er skabt som en kopi af naturen. Den anden har naturen selv skabt

Det lyse træ og de bløde linjer. Nordisk design er tæt forbundet med materialer, vi har fundet i naturen, og de former, der har inspireret os. I dag er naturen mere aktuel end nogensinde. Men nu handler det ikke om æstetik, men om at udvikle nye materialer og genbrug.

FOR ABONNENTER

Jonas Edvards stol er ikke skabt af den unge designer alene. Han har brugt naturen. Ladet stolen vokse frem af svampesporer og hamp. Derpå har han formet den til en klassisk form, der minder om en stol, og så ladet den vokse videre. Edvard er kommet med ideen til stolen, og det er ham, der har sat den i gang, men uden naturen og planternes lyst til at vokse ville han ikke have haft en stol.

I Norden har det altid været i naturen, vi har hentet inspiration og materialer, når vi har skabt møbler og genstande til vores boliger. Igennem tusinder af år har vi brugt træ fra skovene. Uld fra får. Sten fra stenbrud. Peddigrør fra marker. Vi har høstet det. Forarbejdet det og givet det et udtryk, der har passet til det behov, som det enkelte stykke design skulle opfylde. Men vi har også kigget på naturens egne former og ladet dem styre selve designudtrykket, så det er blevet venligt og harmonisk, ja, vel nærmest så naturligt, at vi umiddelbart har følt os godt tilpas. Naturens bløde linjer, cirklerne og de venlige materialer har vi taget til os i at sådant omfang i Norden, at vores møbler i dag er kendt over hele verden for deres kurvede linjer, humane udtryk og store brugsværdi.

Dagens unge designere gør det lidt anderledes. De går nok på opdagelse i naturen, men de underlægger sig også naturen, så de ikke helt kan styre, hvordan slutproduktet kommer til at se ud. Jonas Edvard har gjort det i en årrække med tang og søgræs, han har fisket op af havet, papir, affald og andre materialer, han har kogt sammen og forvandlet til møbler og lamper. Svenske Mathias Bengtsson gør det også, men han bruger ikke biologiske materialer.Han sætter sin computer til at udvikle en struktur, som han efterfølgende printer ud på en 3D-printer med det resultat, at hans stole ligner enorme og uregerlige rodnet fra store gamle træer.

Designerne bliver stadig vildere i deres søgen efter nye materialer. I erkendelse af, at der er grænser for, hvor mange ressourcer vi kan hugge i naturen, og hvor lang tid det tager for et træ at vokse sig så stort, at man kan fælde det og bruge træet til møbler, går de nye veje.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce