0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler

Han har skrevet en prisvindende bestseller om træer: »Jeg indså, at jeg har været blind over for disse fantastiske væsner hele tiden«

Richard Powers skrev med ’The Overstory’ romanen, der for alvor har åbnet øjnene hos alverdens læsere for den betydning, som træer og skov spiller i verden. Han oplevede selv en næsten spirituel vækkelse, mens han skrev bogen, der handler om miljøaktivisters kamp mod tømmerindustrien i Californien. Samtidig udfolder han en enorm viden om træernes overraskende avancerede samspil med deres omgivelser.

FOR ABONNENTER

’The Overstory’, som modtog USA´s fornemmeste litteraturpris, Pulitzerprisen i 2019, er en kærlighedserklæring til træerne. En historie om biologisk mangfoldighed og menneskelig ensomhed. Om træet som en passage mellem Jorden og himlen. Om træer som sociale væsener med hukommelse og handlekraft. De er i stand til at migrere, ændre den jord, de vokser i, regulere vejret og skabe en atmosfære fuld af ilt.

Det engelske ord for ’underskov’ er ’understory’. Med ’overstory’ har Powers skabt et begreb, som favner både træernes historie og hele den øvrige historie om livet på Jorden, og derfor er hans kritiske blik på vores forhold til skovens verden selvskrevet i denne sommers fokus på natur her i avisen.

Richard Powers er blevet kaldt »den bedste romanforfatter, som du aldrig har hørt om«, men det ændrede sig efter, at ’The Overstory’ udkom. Siden udgivelsen har bogen i bogstavelig forstand været sin egen græsrodsbevægelse. For hver læser, der lægger bogen fra sig, kommer nye til, for folk anbefaler entusiastisk romanen til hinanden med en følelse af, at alle bør få denne særlige fornemmelse for de ældgamle, majestætiske økosystemer, som bogen handler om, under huden. I tilgift får man en mængde fantastisk viden: Hvem vidste, at en douglasgran er halvanden dag om at transportere vand fra sine rødder til hver eneste af sine 65 mio. nåle?

Romanen kombinerer spænding og passion med en encyklopædisk viden om træer, herunder alt det, videnskaben først inden for de seneste årtier er begyndt at forstå om deres komplekse over- og underjordiske liv. Hvem vidste f.eks., at træer og mennesker har en fælles stamfar og deler en fjerdedel af hinandens gener? At næsten al et træs masse kommer fra luften? Eller hvor avanceret en fællesorganisme et rodsystem kan være for et kollektiv af træer, som fordeler vand og næringsmidler til de enkelte ’individers’ behov.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce