Men det er vi. Og naturen er ikke bare et sted, vi tager hen. Det er også noget, vi er. Uanset hvor meget kultur, filosofi, etik og teknologi vi lægger ovenpå. Men hvor i vores tanker, følelser og adfærd sætter vores natur sig så igennem? Hvilke af vores tilbøjeligheder kan vi takke os selv og civilisationen for? Og hvor er det stadig naturen, der trækker i snorene?
Det har vi bedt professor i social- og personlighedspsykologi Henrik Høgh-Olesen fra Aarhus Universitet give nogle bud på.
»Alle dyr føler spontant en tiltrækning til nogle emner og en frastødning fra andre. Det er sådan, de vurderer, hvad der er godt og dårligt for dem. Og sådan er det også for mennesker«, siger professoren, der blandt andet er forfatter til bogen ’Det æstetiske menneskedyr’, hvor han udpeger en række fænomener i det moderne liv, hvor naturen sætter sig igennem.
Ifølge Henrik Høgh-Olesen er hver dyreart kodet til at lægge mærke til bestemte nøglestimuli. Og når de tegn viser sig, træder alt andet i baggrunden. Nogle stimuli vækker lyst. Andre afsky. Og den kodning er afgørende for, hvilken partner vi vælger, hvordan vi ser på fremmede, hvilke landskaber vi foretrækker, og hvor på cafeen vi helst vil sidde.
