0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

»Hun bliver forbavset, da jeg fortæller hende, at det hele er lavet af mennesker«

13. juli 2020
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den nye Amager Strandpark blev indviet i 2005 og er siden blevet en af de vigtigste attraktioner i Københavns genrejsning som fritidsby. Amager Strandpark er et æstetisk vellykket og brugervenligt eksempel på menneskeskabt natur, skriver Karsten Ifversen.

Måger skriger, bølger bruser, og vind suser i ørerne. Solen varmer. Jeg trækker vejret dybt. Duft af marehalm og salt. Når jeg er på stranden, fylder jeg min krop helt ud. Møder den kølende salte luft, mens øjet følger den åbne horisont, den høje himmel og vandets konstant optegnede duvende fugtige grænse mellem land og vand.

Mødet med vandet rummer sin egen tiltrækning fuld af angstlyst. Lysten til at mærke det kølige gys på huden, den pludselige nedkøling og kroppen, omsluttet og båret oppe af vand, mens frygten for at svømme for langt ud, blive trukket ned og aldrig komme op igen lurer i dybet.

Amager Strandpark har det hele.

Det handler om skalaen. Amagers strand er større end nogen anden strandpark i kommunen. Det kalder på en landskabsarkitektur, der er underspillet. For der er så meget kraft alene i størrelsen.

Det åbne møde mellem land og vand. Det lange stræk med flere bugter og fremskudte faste bastioner med bølgebrydere ligner den natur, vi kender fra Vestkysten, hvor mennesker med små indgreb modvirker naturens nedbrydning.

For 20 år siden var Amager Strand et smalt bælte sand, der mødte Øresund i en fladbundet, stenet og ret kedelig badestrand. Kun badeanlægget Helgoland kunne med sin lange badebro give lidt effektiv badedybde, men kun for et begrænset antal gæster. I dag er der fri adgang og formidable bademuligheder for mere end 100.000 badende på Strandparkens 2 kilometer lange stræk.

Den er blevet til på borgerinitiativ og har været diskuteret i 70 år, inden den blev realiseret. Nu har den funktionel betydning – som kystsikring, rekreativt område og økonomisk værdiskaber for Amagers boligområder.

Den oprindelige strandlinje er inddæmmet i en lagune, en flad åben indsø, hvor vandet er varmere og mildere end på den anden side af den 2 kilometer lange kunstige ø. Det giver hele tre strande med forskellig stejlhed og forskellige mængder tang og sten.

Vild natur på en bund af by

Der er naturimitation på højt plan med klitter og gryder, og naturelementet er så stort, at man har kunnet lægge urbane elementer ind i det og stadig få det til at se ud, som om kulturen her er helt underlagt naturen og ikke omvendt. De urbane elementer er broer, der leder hen over vandet til øens vejanlæg, rundkørsel og p-pladser. En bred promenade, en slynget betonsti og servicebygninger udformet som betonbunkere. De ligner militære installationer, bastioner, der skal forsvare livsnødvendige funktioner som toiletter og issalg mod en eventuel storm fra øst.

Vi former natur efter vores forgodtbefindende, og Amager Strandpark er et æstetisk vellykket og brugervenligt eksempel på det

Der skal meget infrastruktur til for at betjene så mange badende. Men den er godt skjult, og naturen forbliver det primære motiv. Små volde med vilde blomster skjuler f.eks. cykelstativerne – desværre kun på et p-område ud af mange, men ideen er fremragende. Alt er arrangeret nøje, men følelsen er stadig, at her dominerer naturen og ikke mennesket. Den 8-årige bliver forbavset, da jeg fortæller hende, at det hele er lavet af mennesker.

Det bedste ved øen er dog, at der altid er en solvendt plads, om morgenen ud mod Øresund, om aftenen ind mod byen.

Her ser man så over på den ringe højhusbebyggelse på den anden side af Amager Strandvej. Det er den direkte konsekvens af badestrandens enorme værdi og en manglende kommunal styring af byudviklingen. Der var ingen stærk masterplan for byrummet som i Nordhavn, og derfor har det været op til hver grundejer at sætte rammerne for de høje huse og skabe rummet imellem dem. Den slags kan man åbenbart ikke overlade til pensionskasser og developere, der her har haft blik for hurtigere indbringende værdier end arkitektur og bykvalitet.

Strandparkens størrelse til trods lades man aldrig i tvivl om, at man stadig befinder sig i en storby. Mod nord står ’Benzinøen’ og BIG’s kraftværk med skibakke på toppen, og mod syd lufthavnen, som før coronapandemien fyldte himlen over stranden med sin travlhed. Lufthavn, metro og højhuse. Strandparkens værdi som et nødvendigt element af livskvalitet er tæt sammenvævet med dette triumvirat i hovedstadens genrejsning.

Rigtig natur

Men Amager Strandpark er en rigtig strand. Noget andet end alle de andre nok så skønne muligheder for at hoppe i vandet direkte fra kajkanten i Københavns havneanlæg. Amager Strandpark tilbyder en mere bredspektret naturoplevelse end byens øvrige vandhuller med eller uden sand. Pyt med, at det er menneskeskabt natur. Det er stadig rigtig natur. Menneskeskabt fra ende til anden. Eller rettere menneskearrangeret natur, må man kalde det. Landskabsarkitekterne fra Hasløv & Kjærsgaard har slået stregerne, og så har maskiner ellers skubbet jord og sand rundt og formet klitter, hvor der er plantet marehalm.

Sandet er ikke det fineste, som man kender det fra Hornbæk eller Dueodde, det er hentet fra vandet ud for Møns Klint og er mere grovkornet for ikke at være for nemt at flytte på for vand og vind. Naturen får modstand med sine egne midler.

Det er op til naturens kræfter og fugle at gøre deres for konstant at omforme stedet og sprede andre planter end dem, mennesker har tænkt. Arrangementet forfalder gennem årene, mens naturen tager mere og mere over, hvis ikke mennesker igen og igen holder det ved lige. Tiden masserer de menneskeskabte spor af sig og naturliggør anlægget. Men arrangementet er stærkt.

Populariteten er forståelig, og de enorme dimensioner til trods kan her være pakket. En af de sommerdage, jeg er tilbage for at genanmelde – det kræver nemlig flere besøg – fyrer unge mennesker den af og indtager konkurrerende revirer ved hjælp af deres medbragte lydsystemer. Ved første tunge basbeat forsvinder enhver association til natur, og stranden bliver til en aflægger af et fitnesscenter, jeg ikke har lyst til at være i. Naturens egne lyde, mågerne, vinden og bølgerne overdøves af bymenneskenes musik.

Jeg flygter ud i vandet.

Fremtidens bynatur

Tilrettelagt natur er ingen nyhed. Det meste af Danmarks natur er arrangeret eller omformet af mennesker. Selv de senere års høje temperaturer og store nedbørsmængder har vi været med til at skabe – om end ikke tilsigtet.

Hvor naturen tidligere var en fjende af byen, der skulle holdes ude med hårde belægninger og kun garneres med formklippede træer i lige rækker, der kunne underlægge sig det byggede, så er planternes uregerlige verden i dag blevet et ideal i mange af byens nye grønne rum.

For vi er blevet opmærksomme på deres effekt på miljø og klima. Naturen er ikke længere lidt beroligende grønt for øjet. Den skal også virke. Tiltrække bier og sommerfugle, holde regnvandet tilbage og give os ægte naturoplevelser, uden at vi behøver bevæge os ud af byen. Og det er denne sidste kvalitet, Amager Strandpark i særdeleshed er en forløber for. En slags urban sameksistens med naturen.

Vi former natur efter vores forgodtbefindende, og Amager Strandpark er et æstetisk vellykket og brugervenligt eksempel på det.

Rettelse: Tidligere fremgik det, at Amager Strandpark er tegnet af arkitekterne Kragh & Berglund. Det var en fejl. Det er Hasløv & Kjærsgaard, som har tegnet parken. Vi beklager.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.