»Jeg tænker meget på det, der er i os, vores instinkter, og hvordan vi kan håndtere dem, tæmme dem og skabe en civiliseret verden«, siger Stridsberg, der betragter det som en næsten smuk utopi, at mennesket måske en dag ikke længere er her. Nogle gange, når hun ser træer ovenfra, får hun en fornemmelse af at zoome ud af folks liv og få et glimt af os mennesker udefra i et evighedsperspektiv, men den evighed, hun forestiller sig, rummer ikke nødvendigvis mennesker.
Sara Stridsberg har længe haft en nagende følelse af, at voksne ikke har turdet sige til børn, at de reelt ikke har nogen fremtid
I Sara Stridsbergs bøger er mennesker tæt forbundet med naturen, først og fremmest træerne. Hun er vild med træer og mener, at flyene, der i de seneste måneder er blevet stående på jorden, illustrerer en utopi. At de er et billede på en fremtid, hvor mennesket får et nyt forhold til naturen og sig selv. Hvor vi lærer at håndtere vores rovdyrinstinkt.
Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst