Tårnby Rådhus er et godt eksempel på, hvor mange ressourcer vi engang brugte på velfærdsstatens arkitektur. Bygningen er selvfølgelig fredet, men den udsøgte indretning er ikke. Det er ærgerligt.

Lars Hedebo Olsen: Skulle jeg gifte mig med min mand igen, ville jeg fluks tage til Tårnby. Sikke et rum!

Rådhushallen i Tårnby er stort set tom bortset fra tre kvadratiske brikse, der står som monolitter på det grå marmorgulv.  Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Rådhushallen i Tårnby er stort set tom bortset fra tre kvadratiske brikse, der står som monolitter på det grå marmorgulv. Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Lyt til artiklen

Det er nærmest fraværet af interiør, der gør indretningen af Tårnby Rådhus interessant. Bygningen er tegnet af arkitekterne Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen, og de var minimalister til fingerspidserne, så rådhuset er stort set tomt. Men de møbler, tæpper og lamper, som de valgte at indrette bygningen med i 1959, var til gengæld så udsøgte og så perfekt placeret, at de fuldkommen matchede bygningens stramme og underspillede linjer.

Når man i dag træder ind i den store rådhushal, som ligger lidt tilbagetrukket fra Amager Landevej, er det et stort højloftet rum, der tager imod. Lyset vælder ind ad vinduerne på første sal, og i stueplan er alle vægge dækket af mørkegrå plader, der brydes af hvide søjler med et par meters mellemrum.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her