0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lars Hedebo Olsen: Skulle jeg gifte mig med min mand igen, ville jeg fluks tage til Tårnby. Sikke et rum!

Tårnby Rådhus er et godt eksempel på, hvor mange ressourcer vi engang brugte på velfærdsstatens arkitektur. Bygningen er selvfølgelig fredet, men den udsøgte indretning er ikke. Det er ærgerligt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Rådhushallen i Tårnby er stort set tom bortset fra tre kvadratiske brikse, der står som monolitter på det grå marmorgulv.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er nærmest fraværet af interiør, der gør indretningen af Tårnby Rådhus interessant. Bygningen er tegnet af arkitekterne Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen, og de var minimalister til fingerspidserne, så rådhuset er stort set tomt. Men de møbler, tæpper og lamper, som de valgte at indrette bygningen med i 1959, var til gengæld så udsøgte og så perfekt placeret, at de fuldkommen matchede bygningens stramme og underspillede linjer.

Når man i dag træder ind i den store rådhushal, som ligger lidt tilbagetrukket fra Amager Landevej, er det et stort højloftet rum, der tager imod. Lyset vælder ind ad vinduerne på første sal, og i stueplan er alle vægge dækket af mørkegrå plader, der brydes af hvide søjler med et par meters mellemrum.

På gulvet ligger norsk marmor, og på søjlerne er der opsat cirkelrunde lampetter i hvid plexiglas. Ingen malerier, stort set ingen skilte og slet ingen planter bryder udtrykket, som er så gennemført at man som gæst føler sig som en lille myre.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden