0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

OK boomer og generation snowflake er kommet i ordbogen

I dag opdateres Sprognævnets onlineordbog ’Nye ord i dansk’ med 75 nye ord og udtryk. Nævnet har både høstet nye ord i debatten om identitetspolitik, under coronakrisen og i generationernes syn på hinanden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN

Udtrykket 'ok, boomer' kan cirka oversættes med »ja, ja, det er godt med dig gamle jas« med henvisning til de store årgange, boomerne, der blev født efter krigen, og som, især af såkaldte millenials, ofte bliver beskyldt for at have raget godt til sig af samfundets goder.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Genderbender. Myndighedsfælles. Biocentrisme. Generation snowflake. Og donutøkonomi.

Sådan lyder nogle af de 75 nye ord, der torsdag får plads i ’Nye ord i dansk’, der er Dansk Sprognævns onlineordbog, som samler nyheder i danskernes ordforråd fra 1955 og frem til i dag.

Både debatten om identitetspolitik, generationernes blik på hinanden, klimadebatten og økonomien har kastet nye ord af sig i første halvdel af 202o. Men det, der for alvor har præget vores ordforråd i år, er coronakrisen, der har udstyret almensproget med en hel række nye ord og udtryk, der også får plads i ordbogen.

Det gælder eksempelvis ’coronaturist’, ’håndspritte’, ’afglobalisering’, ’voksenkuvøse’ og ’genner’. Det sidste er et udbredt slangudtryk for den genbrugsplads, mange danske haveejere gik og savnede under ’lockdown’, som også er et af de nyoptagne ord.

Men ikke alle ordene er nye. Nogle af dem er bare vandret fra fagsproget og over i almensproget under coronakrisen. Det gælder eksempelvis det ikke ligefrem poetiske ord ’myndighedsfælles’, som også er kommet i ordbogen. Under coronapandemien er der eksempelvis blevet etableret en myndighedsfælles hotline, hvor borgerne kan ringe ind og få information om politiets, lufthavnenes og sundhedsmyndighedernes anbefalinger og retningslinjer.

Tidligere i år, i januar, skrev seniorforsker i Dansk Sprognævn Margrethe Heidemann Andersen en artikel om nye klimaord i Nyt fra Sprognævnet. Og som hun siger:

»Det var rigtig interessant på det tidspunkt, men nu virker den næsten forældet, fordi det har vist sig, at det er coronaordene, der har sat sit præg på ordforrådet i år. Det er primært dem, der kommer til at kendetegne 202o«.

Yold og OK boomer

I opdateringen er der dog også blevet plads til nye klimaord som ’klimastrejke’, ’klimakompensation’ og ’biocentrisme’. Sidstnævnte beskriver forestillingen om, at alle arter på Jorden er ligeværdige, og at mennesket altså ikke har forrang.

Fra den identitetspolitiske debat har Dansk Sprognævn høstet ord og udtryk som ’genderbender’, en person, som bøjer de traditionelle kønsroller, udtrykket ’kulturel appropriation’, som betyder, at man påtager sig andre kulturers kendetegn, og ’trigger warning’, der er en advarsel om potentielt diskriminerende indhold.

’Yold’, ’generation snowflake’ og ’OK boomer’ er tre nye generationsudtryk, der har fundet vej til onlineordbogen. ’Yold’ er en sammentrækning af ’young’ og ’old’ og betyder ’ de unge ældre’. Det er de 65-75-årige, som japanerne har døbt sådan. Mens ’OK boomer’ cirka kan oversættes med ’ja, ja, det er godt med dig, gamle jas’ med henvisning til de store årgange, boomerne, der blev født efter krigen.

Og ’generation snowflake’ er en betegnelse for en generation af unge, der er sarte og lette at fornærme, og som med seniorforsker i Dansk Sprognævn Marianne Rathjes ord »går i stykker, bare man ånder på dem«.

Madfronten har bidraget med ord som ’veggieburger’ og ’buddhabowl’. Det sidste beskriver en skål mad, der består af kornprodukter, grøntsager, nødder og dressing.

Fra andre dele af samfundslivet og -debatten har Sprognævnet sanket ord som ’antivaxer’, der er en person, som er imod vacciner, ’baldret’ i betydningen træt eller udmattet samt ’overskudsagtig’.

Dansk Sprognævn har tre forskellige måder at registrere nyheder i danskernes ordforråd på. Først bliver et ord optaget i nævnets ordsamling. Hvis ordet får en vis udbredelse, kan det siden komme med i onlineordbogen ’Nye ord i dansk’.

Men fra den digitale nyordsordbog er der stadig et stykke vej til Retskrivningsordbogen, der fastlægger den officielle retskrivning i dansk, og hvor ordene skal have en mere etableret plads i sproget for at komme i betragtning eller være svære at stave eller bøje.

Et eksempel på et ord, der hurtigt foretog den rejse, er ’selfie’, der er fra 2013 og allerede året efter var at finde i Retskrivningsordbogen, fordi det opfyldte alle kriterierne på én gang.

’Coronahår’ er et kometord

Mange af de 75 nye ord i onlineordbogen vil aldrig finde vej til Retskrivningsordbogen. Det gælder eksempelvis såkaldte kometord som ’coronahår’ og ’coronaturist’, der har haft en vis udbredelse under coronakrisen, men som ingen formentlig taler om til næste år.

»Men de siger noget om den tid, vi er i nu, og vi synes, det er vigtigt at have dem med, fordi ’Nye ord i dansk’ også er en historisk ordbog«, siger Marianne Rathje.

Annonce

Sprognævnet har også valgt at tage slangudtryk fra ungdomssproget med som eksempelvis ’shady’, der betyder lyssky eller anløben, ’hakket’, der betyder veltrænet eller muskuløs, og ’legit’, der betyder lovlig eller ægte.

Disse ord stammer blandt andet fra realityserien ’Ex on The Beach’, for Sprognævnet har som noget nyt udskrevet dialogen fra de tre første sæsoner af serien for at få fingre i flere gloser fra det uformelle ungdomssprog.

»Tidligere var der en uskreven regel om, at et ord skulle have eksisteret i sproget i tre år for at komme med i nyordsordbogen, men det har vi ændret lidt på, for det er vigtigt, at ordbogen også afspejler, hvad der har været populært i sproget i en given periode. Derfor har vi også ord med, som måske ikke vinder indpas på den lange bane«, siger Marianne Rathje.

Tidligere er ordbogen eksempelvis blevet opdateret med ord som ’yt’ og ’daffe’ fra 1980’erne, som ingen ifølge Marianne Rathje rigtig bruger mere.

»Eller ingen ud over min mor, der stadig siger ’daffe’, når hun skal være ung«, siger hun.

To af de nyeste ord, der kommer med i opdateringen denne gang, er fra 2020: udtrykket ’skrald’ i betydningen ’dårlig’ og ’voksenkuvøse’, som er den indkapslede båre, coronapatienter bliver lagt i, hvis de skal flyves til behandling.

Læs mere:

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter