Frihedsmuseet er et vellykket bud på, hvordan man kan se på fortiden med friske øjne og gøre fortællingen om Danmark under Anden Verdenskrig meningsfuld for besøgende, der er født længe efter 1945.

5 hjerter Fire helte og en naziskurk gør historien levende på det nye Frihedsmuseum

Egentlig skulle 75-året for befrielsen 4. maj 2020 markeres med genåbningen af Frihedsmuseet, men grundet coronakrisen blev åbningen udskudt til i dag, fredag 3. juli. Foto: Mikkel Hørlyck/POLFOTO
Egentlig skulle 75-året for befrielsen 4. maj 2020 markeres med genåbningen af Frihedsmuseet, men grundet coronakrisen blev åbningen udskudt til i dag, fredag 3. juli. Foto: Mikkel Hørlyck/POLFOTO
Lyt til artiklen

Da Frihedsmuseet brændte i 2013, opstod en unik mulighed for at tage formidlingen af besættelseshistorien op til revision. Resultatet er blevet et moderne og sanseligt museum, der holder fast i sin hyldest til modstandskampen, men samtidig bringer flere nuancer ind i beretningen om de fem år, Danmark var besat.

Museet var før branden populært og havde 74.865 gæster i 2012. Indholdet blev reddet fra flammerne, og de oplagte genstande er stadig i spil: de illegale blade, radioapparaterne, armbind, fangedragter, rationeringsmærkerne, våben og avisforsider. Ved siden af disse arkivalier puster personlige fortællinger liv i fortiden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her