0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»De er ikke stakler«: Danskere stiller 12-timers slettekrav til Facebook

Techvirksomheder som Facebook og YouTube skal slette ulovligt indhold i løbet af 12 timer. Sådan lyder et nyt forslag fra Djøf’s techkommission. Men den tidsfrist er alt for kort, mener IT-Politisk forening, der frygter censur.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emma Sejersen
Arkivfoto: Emma Sejersen

Stine Bosse er formand for TechDK Kommissionen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Facebook, Twitter og YouTube skal fjerne åbenlyst ulovligt indhold inden for kun 12 timer, så opslag med hadefulde ord som »naziluder« og »perkersvin« ikke bliver stående.

Sådan lyder budskabet i den seneste rapport fra TechDK Kommissionen, der er nedsat af fagforbundet Djøf for at komme med anbefalinger til, hvordan danske borgers retssikkerhed styrkes, og techgiganters indflydelse inddæmmes. I kommissionen sidder blandt andre en række professorer og mediechefer.

I Tyskland har man allerede ved lov stillet krav om, at større digitale platforme forpligtes til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer.

SF ville i maj have regeringen til at stramme lovgivningen for netop sociale mediers håndtering af ulovligt indhold allerede inden sommerferien. Men det afviste regeringen med argumentet, at det var for tidligt.

Nu kommer der så et yderligere pres med kommissionens forslag om en lignende lov i Danmark, der pålægger techgiganter at slette opslag inden for 12 timer. Kommissionens formand, erhvervskvinden Stine Bosse, mener, at techgiganterne er de eneste, der kan tage ansvar for at fjerne indhold.

»Vi kan ikke selv værne os mod den type indhold. Platformene er så stor en del af private menneskers logistik og i stigende omfang også virksomheders og skolers«, siger hun.

De kommer ikke til at gå ned økonomisk, fordi samfundene pålægger dem dette her. Det er vel i virkeligheden bare ret og rimeligt

Techgiganterne er også de eneste, der har råd til at tage ansvar for det, lyder det fra formanden:

»De er ikke stakler, men nogle af verdens største virksomheder, som er blevet det på ganske få år. De kommer ikke til at gå ned økonomisk, fordi samfundene pålægger dem dette her. Det er vel i virkeligheden bare ret og rimeligt«.

Platformenes klassiske forsvar har været at sige, at de ikke er medier, men netop platforme, som stiller en vej til rådighed. Hvordan folk bruger dem, er deres eget ansvar?

»De er ikke bare platforme. De arbejder jo også med algoritmer og med dine og mine data på vegne af folk, der betaler for at få ting lagt frem. Det er betydelig mere end en platform, som i gåseøjne bare er et værested. Dette går langt længere«, siger Stine Bosse.

Nævn bør stå for retningslinjerne

1. januar trådte den tyske lov i kraft, og den kræver, at techgiganter sletter åbenlyst retsstridige, hadefulde eller injurierende opslag inden for 24 timer eller i særlige tilfælde inden for 1 uge efter en klage.

Sociale medier og platforme med mere end 2 millioner tyske brugere er omfattet af loven. Det drejer sig om Facebook, Twitter, Snapchat YouTube og Instagram. Koncernerne risikerer bøder, hvis de systematisk undlader at følge loven.

Loven har affødt protester og kritik i Tyskland for at gradbøje ytringsfriheden og gøre techgiganterne til private censurapparater, hvor der bliver fjernet mere indhold, end der burde.

Også hos IT-Politisk Forening i Danmark synes man grundlæggende, at det lyder som en dårlig idé at overlade det til private virksomheder at vurdere, hvilke indlæg der skal være lovlige og ulovlige.

»Det er en slags privatisering af domstolen«, siger formand Jesper Lund.

Det dilemma er Stine Bosse godt klar over. Derfor mener kommissionen heller ikke, at retningslinjerne skal laves af virksomhederne selv, men af et uafhængigt nævn, siger hun:

»Vi foreslår et demokratisk udpeget nævn, der kan lægge rammerne«.

Bosse tilføjer, at nævnet også bør omfatte et tilsyn, der holder øje med, om techgiganterne overholder reglerne.

»En slags politi, kan du måske sige. Vi har jo myndigheder på alle mulige andre områder, det sundhedsfaglige tilsyn, Finanstilsynet og så videre. Det bør vi også have på dette område«, siger hun.

Ifølge kommission skal man altså forstille sig tre niveauer: Et overordnet niveau i form af et nævn, der bestemmer retningslinjerne. Et tilsyn, der går techvirksomhederne efter i sømmene og tager sager op. Og så selve virksomhederne. En model, Stine Bosse sammenligner med bankverdenen:

»Tilsynet kan tage stikprøver og holder øje med, at tingene foregår, som de skal. Man kan fint kopiere den måde, det foregår på i bankverden«, siger hun.

Det er en meget kort tidsfrist til at afgøre, hvad der følger nogle retningslinjer. Domstole bruger måneder på at afgøre, om noget er lovligt eller ulovligt

Det gør dog ikke Jesper Lund fra IT-Politisk Forening roligere.

»At et demokratisk nævn reelt kommer til at fungere som en parallel lovgivende forsamling, der bestemmer, hvad der må ligge på sociale medier, er også censur«, siger han.

Han er også betænkelig ved, at Facebook og andre techgiganter skal tage stilling til, om et opslag skal fjernes ud fra retningslinjerne på under 12 timer.

»Det er en meget kort tidsfrist til at afgøre, hvad der følger nogle retningslinjer. Domstole bruger måneder på at afgøre, om noget er lovligt eller ulovligt. Er der bare den mindste tvivl, så risikerer man, at platformene fjerner indholdet for en sikkerheds skyld for at undgå bøder«, siger Jesper Lund.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden