Flere og flere går ned med stress, politiet er både underbemandet og under-uddannet, folk er ikke bare individualister, men egoister og SoMe-narcissister, aldrig har der været så meget mangel på almen pli i samfundet, og flere og flere mister besindelsen i trafikken.
Alting er faktisk helt ad helvede til i USA, hvis du spørger folkene bag ’Unhinged’, og i øjeblikket er man tilbøjelig til at give dem ret. Desværre hører filmen selv til i den hæslige kulturs mødding og de dårlige films dødsrige.








