Det var planlagt, inden coronaen brød ud. Men selv den stærkeste, mest velbemandede pr-afdeling – og sådan nogle har de danske kulturinstitutioner, Danmarks Radio inklusive, i disse år – kunne ikke have udtænkt det bedre.
At sende DR’s symfoniorkester og kor tilbage med mere end 100 musikere, over 70 korsangere og to vokalsolister i front i Gustav Mahlers overvældende ’Opstandelsessymfoni’ med al dens angst, fortvivlelse og kærlige slutbudskab om heling for alle, var ufattelig veltimet.








