0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Så blødt at det næsten er kvalmt Værker i uld er mere dekoration end kunst

Der er uldtotter og store formater i danske Julie Lænkholms første udstilling på Galleri Nicolai Wallner. Det er flot, men er det mere og andet end kunst som dekoration?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anders Sune Berg
Foto: Anders Sune Berg
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mens jeg går igennem Julie Lænkholms soloudstilling med store værker i uld og andre tekstiler tænker jeg på to ting: Er det overhovedet kunst eller blot dekoration? Og ... Hvorfor gik galleri Nicolai Wallner fra at vise stram post-konceptuel kunst i 1990’erne til nu at vise mere og mere spirituel og intuitiv informeret kunst?

Om udstillingen kan jeg læse, at metoderne til indfarvning af uld baserer sig på overleverede særligt kvindefunderede praksisformer. Og jeg er helt med på væsentligheden af, at de vidensparadigmer og videnskaber, vi i dag baserer størstedelen af vores eksistens på, er patriarkalske størrelser, der ikke tilgodeser den overleverede viden. Men jeg kan ikke nødvendigvis spore denne kollektivitetens poetik eller politik i værkerne, som for mig blot afslører sig som helt klassiske autonome objekter inden for kunstens logik.

Et andet forhold jeg finder en kende ... forvirrende, er relationen mellem abstraktion og figuration. Jeg fornemmede værkerne som abstraktioner over naturfænomener (er vi under vand, ude i universet?), men kunne – ansporet af nogle af værkernes titler (’Bird’s Nest’ eller ’Bird in Window’ for eksempel) – finde decideret repræsentation af netop en lille fugl her og en der. Det er uklart for mig, hvornår jeg skal forholde mig til værkerne som formelle, sociale strukturer, der taler om kollektiv erfaring, eller som en art maleri, der taler om en fugl i en rede.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce