0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pianist åbner døren til Beethovens ungdom. Men hvorfor bremser han hele tiden musikken?

Efter flere timers musik bliver man træt af Jos Van Immerseel fra Belgien.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PR-foto
Foto: PR-foto

Jos van Immerseel indspilning af Beethovens tidlige sonater for klaver fungerer godt, men der bliver dvælet for meget ved detaljerne.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Pianisten Jos Van Immerseel fra Belgien har indspillet Beethovens tidlige sonater for klaver på et fortepiano, som de så ud på Beethovens tid. Og her skal man være villig til at smide det, man kender og holder af ved de utallige indspilninger af Beethovens sonater på moderne flygler over bord, rense ørerne og begynde forfra.

Instrumentet, Immerseel spiller på, er en kopi af et instrument fra Wien lavet lige omkring 1800, da Beethoven ankom til byen og begyndte sin karriere som virtuos og komponist. Immerseel fortolker med følsomhed og overblik, og bliver man ved med at lytte, åbner musikken sig på præmisser, der ligner dem, Beethoven skrev på, da han var ung og stadig havde hørelsen intakt.

Hver en frase får opmærksomhed. Her spilles ikke hen over noget for effektens skyld. Tværtimod bremser Immerseel hele tiden op for at dvæle ved detaljer. Det foregår i moderate tempi. Men selv om der ikke er tidspunkter, hvor man falder hen eller glemmer at lytte, bliver dette evindelige rubato, som den slags rytmisk svingen frem og tilbage kaldes i klassisk fagjargon, for mig den store snublesten ved Immerseels tilgang til fortepianoet og Beethoven.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts