Der er masser af gode og dårlige undskyldninger for at komme for sent til et møde eller udskyde tidspunktet. Den bogaktuelle forfatter og samfundsdebattør Caroline Fourests undskyldning for at udsætte interviewaftalen med Politiken forleden i Paris hørte til i en anden og heldigvis sjælden kategori.
»Jeg måtte i al hast til et møde med politiet for at drøfte situationen efter dødstruslerne mod Charlie Hebdos personalechef«, fortalte Caroline Fourest på cafeen i Marais-kvarteret.