Der sad han. Iført sorte træningsbukser af kunststof med buksebenene stoppet ned i de sorte sokker. Stivnet midt i en bevægelse. Som en robot imellem en hel masse små og store gule tennisbolde, der lå strøet ud over scenegulvet som lysende planeter i mørket.

I denne uge debuterede Mathias Monrad Møller som sanger fra Det Kongelige Teaters og musikkonservatoriets operaakademi. Men han debuterede samtidig som komponist. Og værket, der krævede de mange tennisbolde og næsten komplet mørke i Takkelloftets intime, sorte sal i Operaen på Holmen, var Mathias Monrad Møllers eget ’Boring Orbits’. Et ambitiøst nyt stykke, hvor sangeren – alene på scenen som en mekanisk dukke, der var gået i stå – sad og talte og sang sig gennem en monolog, der næsten kunne være skrevet af David Bowie.