0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Professor: For mig at se er Støjbergs og Kjærsgaards herskertekniske øvelser med til at holde andre kvinder nede

Vi taler om Sofie Linde- sagen, som om vi aldrig har set noget lignende. Men det har vi sådan set. Hvis vi i Danmark havde en større kultur- og kønshistorisk hukommelse, ville vi imidlertid ikke skulle begynde forfra, hver gang en ny diskussion opstår, argumenterer professor emerita i historie og antropologi, dr.phil. Birgitte Possing.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi taler om sexisme og seksuelle krænkelser som noget nyt. Vi er paf over de mange historier om dem. Vi siger, at vi står midt i et paradigmeskifte for ligestilling, som herhjemme for alvor blev sat i skred, da den 31-årige tv-vært Sofie Linde stillede sig op på scenen og fortalte om sin egen erfaring med kønsdiskrimination og seksuel magtudøvelse.

Eller: Sådan har mange af os oplevet de seneste syv uger. Men en klokke har ringet hos professor emerita i historie og antropologi, dr.phil. Birgitte Possing. Og lyden af klokken er ikke blevet lavere, som ugerne er gået. For noget af det, vi gennemlever her i efteråret 2020, har vi ifølge hende oplevet før i dansk historie. Det, vi oplever nu, er derfor på sin vis ikke nyt. Men fordi kønshistorien ikke har plads i historieundervisningen i folkeskolen og gymnasier, har vi ingen kollektiv hukommelse til at genkende mønstrene.

»Vi mangler i usædvanlig forskrækkende grad historisk viden. Det tragiske er, at vi må begynde forfra hver gang«, siger Birgitte Possing, der samtidig oplever en meget stor interesse og lydhørhed over for historier om køn, magt og kvinders oprør.

Hendes seneste bog, ’Argumenter imod kvinder’, der udkom i 2018, har overrasket både forlag og forfatter ved at blive »revet ned fra hylderne« (bogen er netop trykt i 5. oplag), og hun har holdt omkring 170 foredrag rundtomkring i landet. I bogen fortæller hun historien om den modstand, som generationer af talentfulde danske kvinder har mødt siden demokratiets fødsel i 1849 og frem til i dag, når de har forsøgt at opnå ligestilling.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter