Vi taler om sexisme og seksuelle krænkelser som noget nyt. Vi er paf over de mange historier om dem. Vi siger, at vi står midt i et paradigmeskifte for ligestilling, som herhjemme for alvor blev sat i skred, da den 31-årige tv-vært Sofie Linde stillede sig op på scenen og fortalte om sin egen erfaring med kønsdiskrimination og seksuel magtudøvelse.
Eller: Sådan har mange af os oplevet de seneste syv uger. Men en klokke har ringet hos professor emerita i historie og antropologi, dr.phil. Birgitte Possing. Og lyden af klokken er ikke blevet lavere, som ugerne er gået. For noget af det, vi gennemlever her i efteråret 2020, har vi ifølge hende oplevet før i dansk historie. Det, vi oplever nu, er derfor på sin vis ikke nyt. Men fordi kønshistorien ikke har plads i historieundervisningen i folkeskolen og gymnasier, har vi ingen kollektiv hukommelse til at genkende mønstrene.
»Vi mangler i usædvanlig forskrækkende grad historisk viden. Det tragiske er, at vi må begynde forfra hver gang«, siger Birgitte Possing, der samtidig oplever en meget stor interesse og lydhørhed over for historier om køn, magt og kvinders oprør.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
