Vi taler om sexisme og seksuelle krænkelser som noget nyt. Vi er paf over de mange historier om dem. Vi siger, at vi står midt i et paradigmeskifte for ligestilling, som herhjemme for alvor blev sat i skred, da den 31-årige tv-vært Sofie Linde stillede sig op på scenen og fortalte om sin egen erfaring med kønsdiskrimination og seksuel magtudøvelse.
Eller: Sådan har mange af os oplevet de seneste syv uger. Men en klokke har ringet hos professor emerita i historie og antropologi, dr.phil. Birgitte Possing. Og lyden af klokken er ikke blevet lavere, som ugerne er gået. For noget af det, vi gennemlever her i efteråret 2020, har vi ifølge hende oplevet før i dansk historie. Det, vi oplever nu, er derfor på sin vis ikke nyt. Men fordi kønshistorien ikke har plads i historieundervisningen i folkeskolen og gymnasier, har vi ingen kollektiv hukommelse til at genkende mønstrene.
»Vi mangler i usædvanlig forskrækkende grad historisk viden. Det tragiske er, at vi må begynde forfra hver gang«, siger Birgitte Possing, der samtidig oplever en meget stor interesse og lydhørhed over for historier om køn, magt og kvinders oprør.
Hendes seneste bog, ’Argumenter imod kvinder’, der udkom i 2018, har overrasket både forlag og forfatter ved at blive »revet ned fra hylderne« (bogen er netop trykt i 5. oplag), og hun har holdt omkring 170 foredrag rundtomkring i landet. I bogen fortæller hun historien om den modstand, som generationer af talentfulde danske kvinder har mødt siden demokratiets fødsel i 1849 og frem til i dag, når de har forsøgt at opnå ligestilling.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
