Jeg har tænkt meget på min seng i år. Tænkt over, hvor meget jeg har befundet mig i den, tænkt over, hvem og hvad jeg har haft med i den. Da mange af os i forsommeren var sendt hjem for at arbejde, blev min seng tydeligere for mig, end den har været før. Jeg var i fuld gang med at skrive et forsinket kandidatspeciale, så hver morgen trillede jeg fra sengen og ind i stuen for at skrive, og om aftenen trillede jeg tilbage under dynen. Fordi jeg var bagud med opgaven, var der en måned i streg, hvor det var min virkelighed. De eneste minimale udslag i den døsige dans var små ture i Brugsen for at købe energidrik og mandler.

Jeg var så træt, men min krop og min hjerne kunne holde hinanden hen. Diæten bestod af nødder, de farverige dåser og så håbet om at gennemføre den forestående mission. Vi skulle klare den, og så skulle vi sove. Mit bløde løfte til mig selv var, at om lidt kom søvnen.