0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Felix Thorsen Katzenelson: Du har bare at holde nallerne fra Månen, Bjarke Ingels

Danske Bjarke Ingels vil bygge de første permanente bygninger på Månen. Dermed skriver den danske arkitekt sig ind i en galaktisk historie om magt, storhedsvanvid og fupmageri, skriver Felix Thorsen Katzenelson i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Big-bjarke Ingels Group/Ritzau Scanpix
Foto: Big-bjarke Ingels Group/Ritzau Scanpix

Første oktober kunne BIG og deres samarbejdspartnere afsløre deres tegninger af det, der kan blive de første permanente bygninger på Månen. Projekt Olympus har NASA i ryggen og håber på at skabe bæredygtig beboelse på Månen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det var nærmest et spørgsmål om tid. Den danske arkitekt Bjarke Ingels har længe været større, end vores flade land tillader, og nu er han måske også vokset fra planeten. Han skal nemlig være med til at bygge de første huse på Månen. Sammen med amerikanske NASA, 3D-virksomheden Icon og designvirksomheden Search+ kunne BIG i begyndelsen af måneden afsløre de første billeder af, hvad man har planlagt skulle være de første permanente bygninger på Månen. De vil 3D-printe huse bygget af månestøv, regolit som det hedder.

På den måde bliver Bjarke Ingels en del af et fornyet måneræs, denne gang med en dansk førertrøje i udbryderfeltet. Månen er nemlig blevet et populært himmellegeme igen. Bjarke Ingels’ rumeventyr peger ind i en galaktisk fremtid og trækker tråde til en broget fortid.

Det er snart 50 år siden, der senest var nogen på Månen. Apollo 17 landede 14. december 1972 og gør amerikanske Eugene Cernan til det seneste menneske deroppe. Sidste år fejredes der ligeledes 50-års jubilæum for den første bemandede månelanding. I Danmark blandt andet med den i 2018 tyvstartende måneudstilling på kunstmuseet Louisiana. Den skrev vi og andre kultursektioner godt og meget om. For Månen har selvfølgelig helt fra præhistorisk tid været en ombejlet kulturel skikkelse.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce