Handlingen er et mareridt. Mange operaer er svære at hitte rundt i, hvad plottet angår, men i Verdis opera om den italienske hersker Simon Boccanegra skal man både overskue et giftmord, ombyttede identiteter, en datter, der er blevet væk og adopteret af sin egen morfar, spøgelser og et spring i tiden på 25 år, som godt kan forvirre, hvis man ikke lige ved, det kommer.

Men Verdis musik til ’Simon Boccanegra’ er fantastisk. Og så må man jo finde sig i den umulige dramaturgi, der ikke engang kom på ret køl, efter at Verdi fik en ny librettist til at hjælpe sig med en opstramning, et kvart århundrede efter at han havde oplevet den første dårlige modtagelse af operaen.