0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nuværende chef i DR har længe kendt til klage over grænseoverskridende vært

Da DR-chef Judith Skriver sidste sommer modtog en alvorlig klage over en vært, orienterede hun angiveligt sin underordnede, der i april overtog hendes stilling. Heller ikke han har reageret på klagen eller orienteret sine ledere om den.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Søndag kom det frem, at en radiovært på DR har chikaneret og truet kollegaer og bekendte. Værten er nu hjemsendt.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere ledere i DR har længe kendt til den klage, Radio24syvs daværende direktør, Jørgen Ramskov, sendte til DR over, at en markant vært havde chikaneret to medarbejdere på Radio24syv.

Det sagde journalist Henrik Qvortrup i programmet ’P1 Debat’ tirsdag middag. Qvortrup var hyret af DR til at overtage programmets værtsrolle, efter at DR har erklæret sig selv inhabil i sagen. I den forbindelse havde han inden programmet talt med den nu tidligere mangeårige DR-chef Judith Skriver, der i august 2019 modtog klagen fra Jørgen Ramskov og affejede den.

Ifølge Henrik Qvortrup bekræfter Judith Skriver forklaringen fra DR – at hun ikke gik videre opad i systemet med klagen, fordi det ifølge hende ikke var normal praksis. Men hun oplyser til gengæld, at hun har orienteret sin »ledergruppe« på P1, angav Qvortrup i radioprogrammet.

En af personerne i den ledergruppe var Jakob Sloma Damsholdt, der i april 2020 overtog stillingen som redaktionschef for P1 og Debat i DR efter Judith Skriver. Han overtog dermed også personaleansvaret for den vært, klagen drejede sig om.

I en sms til Politiken skriver Judith Skriver, at hun modtog to klager over den pågældende vært og reagerede »som chef ved med det samme at kalde medarbejderen til samtale for at afklare sagerne og har fået medarbejderens version – som har været i modstrid med klagers. Jeg har derudover fulgt op på klagerne ved at give medarbejderen besked om at ændre adfærd og tonen i kommunikationen«.

Ud over klagen fra Jørgen Ramskov modtog DR også en klage fra magasinet Ekkos chefredaktør, som Politiken beskrev det tirsdag.

Judith Skriver har ikke svaret på spørgsmålet om, hvem hun konkret orienterede om klagerne.

Gik ikke videre med klage

Berlingske kunne søndag dokumentere, at værten har opført sig truende, sendt hadbeskeder og opført sig seksuelt grænseoverskridende over for adskillige personer på både DR og andre medier.

Efter at han udsatte to journalister på Radio24syv for chikane og direkte trusler, kontaktede radioens direktør, Jørgen Ramskov, den pågældende værts chef, Judith Skriver. Hun tog ifølge Ramskov ikke henvendelsen alvorligt, men svarede, at »der er tale om gemytter i kog og både fejl og uheldige ting på begge sider«.

Heller ikke Judith Skrivers redaktionsleder, Jakob Sloma Damsholdt, gik videre med klagen fra Ramskov. I ’P1 Debat’ afviser Henrik Bo Nielsen, der er kulturdirektør i DR, imidlertid, at Damsholdt burde have handlet.

I går sagde Henrik Bo Nielsen til Politiken, at han rev sig selv i håret over ikke at være blevet orienteret om sagen, da Judith Skriver modtog klagen. Han erkendte, at det falder tilbage på ham, at ledere »kan rende rundt med den forestilling, at det behøver man ikke at informere om«.

Damsholdt havde mulighed for at orientere sine og Judith Skrivers chefer om sagen, da han blev informeret om den. Han havde også mulighed for at tage den op i april. På det tidspunkt overtog han personaleansvaret for den anklagede vært, der i sit program dækkede hadbeskeder og chikane journalistisk, men samtidig altså selv var kommet under anklage for at sende trusler til journalister på et andet medie.

Politiken har kontaktet DR for at spørge Damsholdt, hvorfor han ikke siden april har fundet anledning til at orientere opad i systemet om klagen. DR meddeler, at kun Henrik Bo Nielsen udtaler sig i sagen. Han henholder sig til, at Jakob Sloma Damsholdt først fik ledelsesansvar for værten i april i år:

»Indtil da har han alene haft en redaktionelt ledende rolle i afdelingen. Hvordan en konkret sag tilbage i tiden er håndteret, er en del af ansvaret hos den, der på det tidspunkt er chef. Vi er nu ved at undersøge hele sagen, og indtil da er der ikke mere at tilføje«.

Annonce

DR: Vi forventer flere sager

Ledelsen og bestyrelsen i DR står med et meget stort ansvar, når det handler om at sikre ordentlige arbejdsforhold på Danmarks største public service-institution, skriver kulturminister Joy Mogensen torsdag i en udtalelse stilet til DR:

»Sexisme og grænseoverskridende adfærd hører ingen steder hjemme, og det er vigtigt med tydelig kommunikation fra DR om, hvordan man fremadrettet vil håndtere sådanne sager«.

Også DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, kommenterede tirsdag problemerne i DR. På baggrund af flere sager om chikane, der er blevet offentligt kendt i de seneste uger, giver hun på DR’s hjemmeside en »uforbeholden undskyldning« over for alle, der »er kommet i klemme og har lidt skade« både i og uden for DR. Rørbye Rønn skriver, at hun er sikker på, at der også i den kommende tid vil komme sager fra DR frem i offentligheden.

Henrik Bo Nielsen har oplyst, at DR siden Berlingskes historie om DR-værten har fået flere klager over værten.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter