0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Teater om kvinderollen anno 2020: »Jeg er begyndt at tumle med idéen om at stikke en lakridspibe op i kussen«

I ’Kussesumpen 2’ på Aveny-T møder vi den moderne kvinde i skikkelse af tre storbykarikaturer, mens hun i ’Lolita for altid’ på Revolver ligner en helt ny art, tidstypisk og fuldstændig uigenkendelig på samme tid.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sara Galbiati
Foto: Sara Galbiati
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Lolita for altid’ og ’Kussesumpen 2’ har ud over det åbenlyse – at begge stykker handler om den moderne kvinde i en eller anden afskygning – det til fælles, at man går fra teatret uden det fjerneste overblik over, hvad man har hørt.

Hvad der til gengæld står klart: Ifølge dem begge er det temmelig besværligt af navigere i kvinderollen anno 2020. Hvad enten den som i ’Kussesumpen 2’ er knyttet til alle mulige og umulige forventninger, eller den som i ’Lolita for altid’ er smurt ind i sukkersød horror.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter