0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

3 hjerter: Teaterversion af fremragende Jonas Eika-roman beviser, at litteratur skal læses, ikke spilles

’Lageret Huset Marie’ på Aveny-T holder gnisten intakt, men mangler et kritisk blik i bearbejdelsen af Jonas Eikas roman.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Sprogøe
Foto: Jacob Sprogøe

Lasse Steen Jensen bearbejder, instruerer og spiller selv – med gnisten intakt – Jonas Eikas debutroman fra 2015.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Litteraturen sættes i disse år op på scenen i stor stil. Fra de største klassikere til den helt unge – fra Goethe til Jonas Eika. Fra Dostojevskij til Édouard Louis. Og man forstår godt fristelsen, når der allerede er skrevet så meget guld, hvorfor så overhovedet skrive noget nyt til scenen?

Der er ikke mange teatre derude, der ikke har en roman eller to på programmet. Snart er der Herman Bang i Aalborg, Kristian Bang Foss i Odense og Tolkien på Det Kongelige Teater. Og altså lige nu Jonas Eika på Aveny-T i København.

Men romaner er skrevet for at blive læst og ikke spillet, og den sceniske fortolkning gør på samme tid teksten større og mindre. Større, fordi den får en krop, nogle armbevægelser og en ekstra stemme. Mindre, fordi sprogets egen krop, rytme og mystik konkretiseres eller banaliseres. Derudover bliver den indre stemme – det, der gør teksten til min, når jeg læser – til en ydre og fælles stemme. At få litteraturen til at virke i sådan et felt er godt.

Men romanens tekst, der både skabes og modtages i et intimt og koncentreret rum, kommer på scenen til at ligne noget henkastet, og det bliver lynhurtigt svært at tro på den som noget, der virkelig bliver sagt.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Læs mere