Navnet Fidelio har inspireret tegnerne til at tegne helten som en ung Fidel Castro med kasket. Med sin røde spraydåse er han i gang med at male graffiti for at gøre verden til et bedre sted. Hun er forelsket i ham. Men til en ellers helt fredelig peace and love-demo griber paramilitære sorte betjente pludselig ind.
De smider tåregas, sprøjter sort peberspray i øjnene på den unge mand, tæsker ham med knipler og smider ham i fangehullet.
Faktisk hedder den unge mand Florestan. Han er den revolutionære helt i Beethovens opera ’Fidelio’. Fidelio, derimod, er det dæknavn, Florestans kæreste, Leonore, beslutter sig for at bruge, mens hun resolut klipper sit hår kort foran spejlet. Hvis ikke Florestan skal rådne op i diktatorens fængsel, er hun nødt til at befri ham, så hun forklæder sig som mandlig sikkerhedsvagt og får job i diktatoren Pizarros helvedeshul, hvor fanger af begge køn lider og underkastes tortur.
Florestan havde ikke gjort andet end at blæse magiske sæbebobler, der fik Pizarros grå land med dets osende sorte fabrikker til at skifte til regnbuefarver. Nu finder Leonore ham i fangehullet, mellem medfanger, der tæller Mandela og Ghandi. Han er mere død end levende, og den røde farve er blevet til blod, der flyder fra hans brækkede næse.
Hendes opgave er at grave en grav, for Florestan skal slås ihjel og forsvinde, men historien ender godt. Med hjælp fra en rar fangevogter, der har fået nok af diktatoren, får Leonore befriet Florestan, og hele folket stimler sammen og får tyrannen ned med nakken.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
