Det bedste ved at være grim er/ så gør det ikke noget at blive ældre«, ræsonnerer poeten Klaus Lynggaard, da han bliver konfronteret med sin egen debuttekst i det hæderkronede Hvedekorn, der fylder 100 år. Så får han en eftertanke: »men man kan altid blive grimmere«, og det er jo rigtigt. Dog gælder det ikke den 100-årige, der strutter af energi og litterær skønhed.
Redaktør Lars Bukdahl, som er en mand af mange ord, har besluttet sig for at holde helt og aldeles mund. Jubilæumsnummeret er fra perm til perm overladt til nulevende digtere, der får deres første tekst i bladet genoptrykt og derefter frie hænder til at sige noget i den anledning.
Som oplægget inviterer til, er det mere sig selv end fødselaren, de fejrer.
Bo Green Jensen debuterede i Hvedekorn i 1979 med et digt om en mand på en bænk ved solnedgang. Solen er en »bold af ild i bål af støv«. Der blev ikke sparet på virkemidlerne. Et af dem er et liggende ottetal strøet ud over teksten, altså tegnet for uendeligt. Alt fortsætter.
I hans digt fire årtier senere er evighedstegnet erstattet af hashtegnet, der jo ikke bare bruges til krænkelser i MeToo-universet, men også til at signalere afslutning: »Tryk et for at gennemføre betaling/ Tryk to for videre betjening … Afslut med firkant«. Det er ved at være lukketid.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
