58 digtere ser tilbage på deres debut i lyrik- og grafiktidsskriftet Hvedekorn. Den 100-årige strutter af energi og litterær skønhed.

Lars Bukdahl fjoger og fjoller med ordene, så det er til at blive træt af. Men én lykønskning fortjener han

Digteren Tove Ditlevsen åbner spændt seneste sending af ny lyrik i Vild Hvede i 1940. Tre år tidligere fik hun sit første digt optaget i lyriktidsskriftet. Arkivfoto H. Lund Hansen
Digteren Tove Ditlevsen åbner spændt seneste sending af ny lyrik i Vild Hvede i 1940. Tre år tidligere fik hun sit første digt optaget i lyriktidsskriftet. Arkivfoto H. Lund Hansen
Lyt til artiklen

Det bedste ved at være grim er/ så gør det ikke noget at blive ældre«, ræsonnerer poeten Klaus Lynggaard, da han bliver konfronteret med sin egen debuttekst i det hæderkronede Hvedekorn, der fylder 100 år. Så får han en eftertanke: »men man kan altid blive grimmere«, og det er jo rigtigt. Dog gælder det ikke den 100-årige, der strutter af energi og litterær skønhed.

Redaktør Lars Bukdahl, som er en mand af mange ord, har besluttet sig for at holde helt og aldeles mund. Jubilæumsnummeret er fra perm til perm overladt til nulevende digtere, der får deres første tekst i bladet genoptrykt og derefter frie hænder til at sige noget i den anledning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her