0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

»Mine venners forældre var lufthavnsarbejdere og rengøringsdamer. Nu bor der bare en masse akademikere i dyre lejligheder«

Sprogforskere vil gerne vide mere om, hvordan København lyder. Derfor opfordrer de nu både indfødte københavnere og tilflyttere til at dele deres sproghistorier fra hovedstaden. Uanset om de udtaler Cypernsvej på Amager ’Kypånsvej’ eller ’Sypærnsvej’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Holger Damgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Holger Damgaard/Ritzau Scanpix

Projektet 'Lyden af hovedstaden' vil undersøge indfødte og tilflyttere til Københavns fortællinger om sproget i byen. Især tidligere kunne kvarterenes beboere kendes på deres accenter, fordi de i høj grad tilhørte samme sociale klasse. Her i Nørre Farimagsgade, som kan udtales med a som i ’afdeling’ eller a som i ’abe’.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Jeg er opvokset på Amagerbro nær volden. Os fra Amager taler med flade a’er, hurtigt og med masser af slang. Man er slet ikke i tvivl, når folk fra vores del af byen åbner munden«.

Sådan lyder begyndelsen i en af de skriftlige fortællinger om sproget i København, som sprogforskere fra Københavns Universitet har modtaget til projektet ’Lyden af hovedstaden’.

Den er fra Louise, der er født i 1987 og vokset op på det, nogle kalder lorteøen. Nu er hun voksen og bor stadig i det samme kvarter, men der er sket noget med sproget i løbet af de seneste 20 år.

»Dialekten har ændret sig markant«, skriver hun.

Selv mener Louise, at det kan skyldes de mange tilflyttere.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts