Charles Dickens’ ’To byer’ er en fantastisk roman. Oplagt læsning i disse covid-19-tider, hvor vi alle venter i hver sit fængsel på, at pesten skal drive over, så vi igen kan færdes frit i egne gader, og også gerne dem i London og Paris.

Thatcher forsagede det franske: London er fred, Paris er rædsel. Så bliv hjemme, spis engelsk, lev efter evne og frem for alt - gift dig britisk!

Margaret Thatcher var ikke meget for aristokratisk franskhed. Foto: Michel Lipchitz/Ritzau Scanpix
Margaret Thatcher var ikke meget for aristokratisk franskhed. Foto: Michel Lipchitz/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den primitive kærre slingrer igennem Paris’ snævre gader og så ad en stor boulevard frem til pladsen med guillotinen. Soldater trommer infernalsk og febrilsk, strikkende kvinder skriger på afhuggede mandehoveder ved siden af deres fanatiske mænd som med våben i hånd kræver mere blod og terror. På vognen står en stolt og stovt englænder, som holder en bange fransk syerske i hånden. Begge skal de bøde for revolutionens blodtørst.

Men over vor engelske gentleman er der en glorie af sindsro og en stoisk indsigt i nødvendigheden af hans skæbne. Han går til en søvn bedre end nogen anden. Med den gerning at gå i døden for sin bedste ven og den kvinde, han elsker. I London var han en alkoholiseret advokat, Sidney Carton, en taber i et driftigt borgerskab, i Paris genopstår han som kærlighedens og venskabets værdige martyr.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her