Egentlig er der noget overflødigt og bedaget over ordet ’ej’, og muligvis kunne det helt undværes – men som udråbsord blandt unge har det et helt særligt liv, skriver Marianne Rathje i denne klumme.

Sprogforskeren: Har jeg tænkt mig at stoppe med at være belastende i teenagerens øjne? Nej, jeg har

»Sko på? Nej, jeg vil!«. Mange vil nok mene, at her mangler et 'ej', men hvorfor? Egentlig er det vel dobbeltkonfekt at sige både 'nej' og 'ej' i samme sætning, funderer sprogforskeren.  Arkivfoto Peter Hove Olesen
»Sko på? Nej, jeg vil!«. Mange vil nok mene, at her mangler et 'ej', men hvorfor? Egentlig er det vel dobbeltkonfekt at sige både 'nej' og 'ej' i samme sætning, funderer sprogforskeren. Arkivfoto Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Kan I huske, at vi i juleferien stadig måtte være hele 10 personer forsamlet?

Det føles som lang tid siden nu med de nye restriktioner, men det betød, at jeg blandt andet kunne se min bror og hans tre børn. Min nevø på 4 år har altid haft et dejligt temperament i den heftige ende og kombineret med lidt trodsalder er hans yndlingsord ’nej!’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her