0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Og det er helt gratis: Nu kan alle få »adgang til egne barndomsminder« i Rigsarkivet

En ændring af arkivloven betyder nu, at alle har juridisk ret til at skaffe sig oplysninger hos Rigsarkivet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Der er blevet travlt i Rigsarkivet efter nytår. På billedet ses rigsarkivar Anne-Sofie Jensen i højlagermagasinerne på Kalvebod Brygge i København.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En tilføjelse til arkivloven har givet de ansatte hos Rigsarkivet i København travlt.

Frem til årsskiftet skulle man ofte søge om tilladelse og betale, hvis man ønskede indsigt i arkiverne hos Rigsarkivet, men nu har alle ret til at få adgang til egne oplysninger i arkiverede sager – og det er gratis at skaffe dem, skriver TV 2 Lorry.

»Kernen er, at borgerne i det her land har fået en ny rettighed, og det er retten til uden videre, indenfor en frist, at få udleveret oplysninger om dem selv, som det offentlige ligger inde med«, siger enhedschef hos Rigsarkivet, Allan Vestergaard, til TV 2 Lorry.

Siden det blev gratis at anmode om oplysninger som fødselstidspunkt, gamle eksamensbeviser og ditto lægejournaler, er antallet af generelle forespørgsler tidoblet i de to første uger af januar sammenlignet med antallet for hele 2020.

Rigsarkivet har modtaget 650 forespørgsler om fødselstidspunkt, som er særligt populært at spørge om.

Før tilføjelsen til arkivloven trådte i kraft, var arkivalier, der indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold, først tilgængelige efter 75 år.

Ønskede man indsigt efter arkivreglerne, traf Rigsarkivet en afgørelse om dispensation - uanset om en person søgte arkivadgang i sin egen sag.

Ændringen blev gennemført efter et lovforslag fra kulturminister Joy Mogensen (S).

I lovforslaget havde ministeren især en gruppe i tankerne, der kunne få gavn af tilføjelsen til arkivloven, nemlig udsatte og anbragte børn og unge:

»Det er værdifulde dokumenter, der fortæller en vigtig historie om deres liv. Og historien er med til at forme identiteten. Denne regering er på de udsatte børns side hele livet. Også de udsatte børn, som i dag er blevet voksne. Derfor vil vi sikre, at alle kan få adgang til egne barndomsminder«, lød det i lovforslaget.

At det nu er nemmere at skaffe indsigt i ens egne personoplysninger, kan nemlig have stor betydning for eksempelvis mennesker, der har været anbragt på børnehjem, psykiatriske institutioner eller lignende, og som mangler oplysninger om deres fortid.

Citathistorie: TV 2 Lorry

Læs mere: