Maurice Ravels venner døde som fluer i skyttegravene under Første Verdenskrig, mens han skrev sine elegante klaverstykker til deres minde.

Venskabets musik: Bag de kølige klavernoder begravede komponisten sin sorg

Maurice Ravel var altid fuldstændig ulasteligt klædt. Følelserne gemte han inde bag facaden. Foto: Studio Lipnitzki/Ritzau Scanpix
Maurice Ravel var altid fuldstændig ulasteligt klædt. Følelserne gemte han inde bag facaden. Foto: Studio Lipnitzki/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den er et af de smukkeste værker for soloklaver, Maurice Ravels elegante suite med titlen ’Le tombeau de Couperin’. Ravel påbegyndte værket som en hyldest til sin for længst afdøde landsmand François Couperin. En kendt komponist fra baroktidens Frankrig. Men inden den 42-årige Ravel var færdig, var hans værk blevet til en serie af gravmæler for syv af hans unge og jævnaldrende venner.

’Le tombeau de Couperin’ er en suite af stykker for soloklaver, som Ravel skrev under Første Verdenskrig i årene 1914-17. Suiter var en form, Couperin og mange andre barokkomponister dyrkede i begyndelsen af 1700-tallet, og Ravel tog formen op og skrev med respekt sin egen suite på 1900-talsvilkår. ’Tombeau’ er fransk for grav eller gravsten, og det var meget almindeligt på Couperins tid at komponere tombeauer til minde om afdøde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her