I min barndom gik ingen i terapi. Nu gør vi det alle. Vi lever i et psykologiseret samfund med stor indflydelse fra USA, og den gode nyhed er selvfølgelig, at psykoterapi næsten er aftabuiseret, skriver Camilla Stockmann i ugens kulturkommentar.
Noget er sket, siden Anaïs Nins psykoanalytiker kyssede hende som et glubsk dyr
I min barndom gik ingen i terapi. Nu gør vi det alle. Vi lever i et psykologiseret samfund med stor indflydelse fra USA, og den gode nyhed er selvfølgelig, at psykoterapi næsten er aftabuiseret, skriver Camilla Stockmann i ugens kulturkommentar.
Noget er sket, siden Anaïs Nins psykoanalytiker kyssede hende som et glubsk dyr
Forfatteren Anaïs Nins (1903-1977) skrev i sine dagbøger om sine besøg hos psykoanalytikere i Paris. I en periode arbejdede hun selv som psykoanalytiker i New York. Foto: Granger/shutterstock/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen
Henter...
Mit første møde med en terapeut skete som ganske ung igennem Anaïs Nins dagbøger. Den parisiske forfatter ringede en novemberdag i 1933 på døren hos den østrigske psykoanalytiker Otto Rank på Boulevard Suchet i Paris, og det varede ikke længe, før den 30-årige kvinde og den næsten tyve år ældre mand endte på briksen i hjørneværelset med udsigt over Boulogneskoven.
»Pludselig kyssede han mig, kyssede mig som et glubsk dyr«, skrev Anaïs Nin. Desuden, og det undrede mig næsten mest, beslaglagde han hendes dagbog og forbød hende at skrive i den.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
