Der bliver ikke noget med at gå på museum fra 1. marts, sådan som flere af landets kulturinstitutioner ellers havde håbet inden onsdagens aftale mellem regeringen og dens støttepartier om en forsigtig genåbning af dele af det coronanedlukkede Danmark.
I stedet bliver det butikslivet, nogle skoler og de udendørs idræts- og fritidsaktiviteter, der får forrang sammen med de udendørs kulturinstitutioner, hvilket i praksis vil sige zoologiske haver og forlystelsesparker.








