I anledning af kvindernes internationale kampdag, som vi fejrer i dag, kigger Ugens ord på betegnelser for kvinder, hvor der kunne strammes op, når det gælder den sproglige ligestilling.
Ordet søster bruges vel mest i betydningen »pige eller kvinde set i forhold til ét eller flere andre børn af hendes forældre«, men har i nutidssprog også to andre betydninger. For det første kan det betyde »kvindeligt medlem af en menighed, f.eks. en religiøs orden«, som når en nonne kaldes ‘søster Kristine’.
Den anden nutidige betydning er »kvinde, som indgår i et (kønspolitisk) fællesskab med andre kvinder; kvindelig kønsfælle«, og her kommer jeg straks til at tænke på 1970’erne og et ord som søstersolidaritet, brændte bh’er, Femølejr, kvindekamp og musikeren Trilles sang ‘Hej Søster’ fra samme årti.
Nyere eksempler er ugebladet Alt for damernes kampagne Søstersind, hvor man »hylder kvinder, der løfter, styrker og støtter andre kvinder«, og sangeren Fallulah, der har startet bevægelsen Hej Søster – et feministisk fællesskab. Selvom de nutidige eksempler er et forsøg på at forbinde søster i den politiske betydning med noget positivt og nutidigt, vil søster stadig i manges øjne være forbundet med noget bedaget fra 1970’erne, som set fra 2021 kan virke lidt komisk.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
