0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kælling, luder, sæk og so!: Hvorfor er de fleste af de grimmeste skældsord nedsættende betegnelser for kvinder?

I ligestillingens navn kunne man ønske sig, at der bliver opfundet et tilsvarende antal skældsord om mænd, som der findes om kvinder – eller bare, at der bruges færre nedsættende ord om kvinder, skriver Marianne Rathje i denne klumme om ugens ord.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Klaus Rose/Ritzau Scanpix
Modelfoto: Klaus Rose/Ritzau Scanpix

I ligestillingens navn kunne man på det sproglige område ønske sig, at søster bliver lige så positivt som bror, mener Marianne Rathje. Kvinden på billedet har ikke noget med den konkrete artikel at gøre.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I anledning af kvindernes internationale kampdag, som vi fejrer i dag, kigger Ugens ord på betegnelser for kvinder, hvor der kunne strammes op, når det gælder den sproglige ligestilling.

Ordet søster bruges vel mest i betydningen »pige eller kvinde set i forhold til ét eller flere andre børn af hendes forældre«, men har i nutidssprog også to andre betydninger. For det første kan det betyde »kvindeligt medlem af en menighed, f.eks. en religiøs orden«, som når en nonne kaldes ‘søster Kristine’.

Den anden nutidige betydning er »kvinde, som indgår i et (kønspolitisk) fællesskab med andre kvinder; kvindelig kønsfælle«, og her kommer jeg straks til at tænke på 1970’erne og et ord som søstersolidaritet, brændte bh’er, Femølejr, kvindekamp og musikeren Trilles sang ‘Hej Søster’ fra samme årti.

Nyere eksempler er ugebladet Alt for damernes kampagne Søstersind, hvor man »hylder kvinder, der løfter, styrker og støtter andre kvinder«, og sangeren Fallulah, der har startet bevægelsen Hej Søster – et feministisk fællesskab. Selvom de nutidige eksempler er et forsøg på at forbinde søster i den politiske betydning med noget positivt og nutidigt, vil søster stadig i manges øjne være forbundet med noget bedaget fra 1970’erne, som set fra 2021 kan virke lidt komisk.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter