0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det er måske takket være pudepigerne, at de danske boliger er så rare at være i

Vi har en lang tradition for at indrette os smukt og funktionelt i Danmark. Men først nu skal forskere til at undersøge, hvad boligen betyder for os.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Frederik Vercruysse / Doorzon.be
Foto: Frederik Vercruysse / Doorzon.be

Et nyt forskningscenter skal undersøge, hvad indretningen af vores boliger betyder for vores velbefindende. Coronanedlukningen må give basis for, at man kan indhente mange erfaringer på det område.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er sket noget med vores boliger det seneste år. Krav om hjemmearbejde har betydet, at vi knokler ved spisebordet eller i et hjørne i entreen. På Zoom-møder kan kolleger kigge ind i vores stuer og gå på opdagelse i vores bogreoler, og arbejdsdagen slutter aldrig, for man er kun få skridt fra at kunne logge på igen.

Den tendens var i gang før coronaen. Mange tog jævnligt en hjemmearbejdsdag, og grænsen mellem arbejde og privatliv er udvandet i kraft af mobiltelefoner, hvor vi kan se, hver gang vi får en mail fra jobbet – også selv om vi er i Silvan. Samtidig er virksomheder blevet mere og mere hjemlige med hyggehjørner, hvor man kan slænge sig, bordtennisborde, kaffestationer og planter.

Ifølge undersøgelser tilbringer den moderne amerikaner i gennemsnit 90 procent af livet inden døre. Det tal er næppe meget anderledes herhjemme. Med coronaen er det måske blevet mere udtalt, og det er oplagt at undersøge, hvordan boligens indretning påvirker os. I torsdags slog Det Kongelige Akademi derfor dørene op for et nyt forskningscenter, der går under navnet Center for Interior Studies. Det Kongelige Akademi er kunstakademiet på Holmens nye titel, men den dækker stadig over både arkitekt- og designuddannelser.

I Danmark har vi tradition for at indrette os funktionelt og smukt, og danske arkitekttegnede møbler er kendt viden om. Alligevel er der ikke megen forskning i området, og ifølge en pressemeddelelse fra Det Kongelige Akademi blev interiør og indretning blandt arkitekter tidligere anset som et mindre vigtigt domæne og noget, som kvindelige arkitekter tog sig af. ’Pudepigerne’ kaldte man dem. De skulle groft sagt placere puder og pynt i de bygninger, deres mandlige kolleger havde tegnet.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter