Mange, der overvejer at bryde med familien og ikke gør det, tænker: Det bliver alligevel ikke bedre af, at jeg går. Faktisk bliver det nok kun værre. Jeg må bare holde ud, jeg må tåle. Og det er sikkert også det rigtige i mange situationer.
Men så er der også de tilfælde, hvor det er bedst at gå – ja, hvor det måske ligefrem føles som en nødvendighed, hvis familien ikke skal føles som et afløb, som hele ens substans er ved at forsvinde ud af. Problemet er jo også, at det, der er dårlige relationer på ét livsområde, lynhurtigt spreder sig til andre livsområder også.








