Får man det bedre af at bryde med sin familie? Eller er det bedre bare at holde ud og tåle? Svaret afhænger af, hvem du er, skriver Katrine Marie Guldager i denne klumme.

Katrine Marie Guldager: Når du har lært at sige nej tak til din familie, lærer du også at sige nej til alt andet, du ikke har lyst til

Katrine Marie Guldager i sit hjem i Kastrup. Arkivfoto Martin Lehmann
Katrine Marie Guldager i sit hjem i Kastrup. Arkivfoto Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Mange, der overvejer at bryde med familien og ikke gør det, tænker: Det bliver alligevel ikke bedre af, at jeg går. Faktisk bliver det nok kun værre. Jeg må bare holde ud, jeg må tåle. Og det er sikkert også det rigtige i mange situationer.

Men så er der også de tilfælde, hvor det er bedst at gå – ja, hvor det måske ligefrem føles som en nødvendighed, hvis familien ikke skal føles som et afløb, som hele ens substans er ved at forsvinde ud af. Problemet er jo også, at det, der er dårlige relationer på ét livsområde, lynhurtigt spreder sig til andre livsområder også.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her