For mig er venskab en måde at følges på, en måde at deltage i hinandens glæder og sorger på helt uden bagtanker. Og det er sjældent, skriver forfatter Katrine Marie Guldager i denne klumme.

Katrine Marie Guldager: Jeg forestillede mig, at livet igennem ville jeg være omgivet af masser af venner. Men sådan skulle det ikke gå

Da Katrine Marie Guldager først mistede sin far og siden fik et anstrengt forhold til den familie, der var tilbage, blev det også svært med venskaberne.  Foto: Martin Lehmann
Da Katrine Marie Guldager først mistede sin far og siden fik et anstrengt forhold til den familie, der var tilbage, blev det også svært med venskaberne. Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Engang, da jeg som ung pige havde fået en splinterny adressebog, skrev jeg adresser i den, og jeg viste den til min farmor. Hun kiggede undersøgende på alle de tomme felter og udbrød spontant:

»Men hvor er dine venner?«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her