Når min mormor og jeg i gamle dage tog cykelvejen fra Allinge til Hammershus, besøgte vi gerne den russiske soldaterkirkegård. Mærkeligt og mytisk sted. Kyrilliske bogstaver og underlige tegn. Så fortalte min mormor igen og igen om, da hun så Ivan stå ved bageriet i Tejn og spise flødeskumskager fra posen og skylle det ned med hårspritten Eau de Valdemar. Dengang i 50’erne vidste vi ikke, at her lå mange russere dræbt af dansk udrikkeligt ildvand, ikke i ildkamp for den store fædrelandskrig.

Det står klart og tydeligt i Thomas Kofoed Poulsens interessante værk ’Russertiden. De sidste vidner. Bornholm 1945/1946’.