Den populære turistattraktion Science Museum i London møder heftig kritik i forbindelse med sin nye udstilling om CO2-reducerende teknologier. Den er nemlig sponsoreret af oliegiganten Shell, der bygger sin forretning på fossile brændsler og i 2019 omsatte for godt 2.000 milliarder kroner.
»Ved at tillade Shell at sponsorere denne udstilling hjælper London Science Museum virksomheden med dens kyniske greenwashing og giver dermed en farlig legitimitet til Shells overvurderede fantasier og påstande om at ville være CO2-neutrale«, lyder det blandt andet fra Jess Worth, der er meddirektør i organisationen Culture Onstain, som netop arbejder mod gas- olievirksomheders sponsorater af kulturlivet, til kulturmediet Hyperallergic.








