Selv om man har inviteret gæster, og der er gaver på bordet og bobler i glasset, er det ikke nødvendigvis nogen fest at fylde 40. Især, angiveligt, hvis man er kvinde. For da overgår man, igen angiveligt, fra sex- til samlerobjekt, fra ung til midaldrende og fra attrået til accepteret. Menopause, kropsligt forfald, tungsind og trummerum.
Og det handler Café Livas kabaret-forestilling ’De 40’ om. Heldigvis er den ikke hverken tungsindig eller traumatiseret. Hvilket man ellers ville kunne forstå, selv som mandlig anmelder, alt taget i betragtning.








