Han var forfulgt af uheld, og hans musik brændte, men det, vi har tilbage, er fremragende

Danskerne kender Kuhlau som komponisten til ’Elverhøj’, og er man lidt ældre, har man sikkert hulket af grin til den gamle film ’Olsenbanden ser rødt’, hvor de tre bandemedlemmer bryder igennem murene i Det Kongelige Teater med et trykluftbor, mens Bent Mejding som en mere og mere ophidset dirigent leder Det Kongelige Kapel gennem Kuhlaus feststemte ouverture.

Men Friedrich Kuhlau skrev meget andet end musikken til Heibergs nationalskuespil. Den tyske komponist kom til Danmark under falsk navn på flugt fra krigstjeneste på grund af Napoleons erobring af Hamburg, hvor Kuhlau var vokset op, og hans liv her i landet blev et menneskeligt drama.

Om det skyldtes hans hang til alkohol, skal være usagt. Men ulykkerne, der tidligt i hans liv havde berøvet ham det højre øje, fortsatte, og i 1831 måtte Kuhlau frysende stå og se til, mens hans hus i Lyngby brændte med en hel masse af hans uerstattelige, håndskrevne noder indeni. Et chok, han aldrig kom sig over. Han døde året efter.