0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sprogforsker: Det er måske ikke overraskende, at tv-værten bruger dette udtryk. Det er dog virkelig forbløffende, at også H.C. Andersen gjorde det

’Er det en ting?’. Dette kan man vel kun spørge om, hvis man er i tvivl om, hvorvidt noget er en fysisk genstand, anfører Marianne Rathje i denne klumme om ugens ord. Men, nej, sådan er moderne dansk ikke skruet sammen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Tv-vært Abdel Aziz Mahmoud har bemærket, at punktummer af nogle bliver opfattet som udtryk for utilfredshed. »Er dét en ting«, spørger han.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den sidste uges tid har flere medier bragt historien om, at unge opfatter en besked som sur, hvis den slutter med et punktum.

For Politikens læsere er dette en gammel nyhed, som avisen allerede skrev om for to år siden.

Men anledningen til, at punktum som surhedsmarkør på sms og sociale medier var en tur i medierne igen, var et opslag, som tv-vært Abdel Aziz Mahmoud skrev for nylig på Twitter:

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere