57 tidligere filmhøjskoleelever retter nu hårde anklager mod bestyrelsen på European Film College i Ebeltoft. Det sker i et brev, som de har sendt som reaktion på bestyrelsens håndtering af en sag om grænseoverskridende oplevelser.
»Vi oplever et gennemgående systemsvigt, hvori bestyrelsen ikke har været i stand til at skabe sikre og trygge rammer for højskoleeleverne«, skriver de i brevet.









