0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lammekoteletten serveres med et dødskys fra kokken på dette poetiske album

’Showtunes’ er et fint kapitel i den lange fortælling om Lambchop, men albummet ender ikke som et af Kurt Wagners vigtigste.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Arkivfoto: Miriam Dalsgaard

Man skal efterhånden lytte godt efter for at opdage, at Kurt Wagner har base i Nashville. Det gælder i høj grad på ’Showtunes’

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I virkeligheden passer betegnelsen orkester bedre på et band som Lambchop. Der er som regel gengangere, men samtidig skifter besætningen fra gang til gang, alt efter hvilken musikalsk vision gruppens sanger, sangskriver og musikalske mastermind, Kurt Wagner, fremmaner.

Siden gruppens dannelse i midten af 1990’erne har mindst 25 musikere kunnet skrive Lambchop på deres cv. De har været vidne til en udvikling, hvor rødderne i alternativ country og postrock efterhånden er blevet vævet sammen med meget andet amerikansk musikalsk hittegods til en genre, der er Lambchops helt egen.

Grænserne er vide, men klart definerede. På ’Showtunes’ spøger ’The Great American Songbook’ således bl.a. på instrumentalnummeret ’Papa Was A Rolling Stone Journalist’ diskret i baggrunden.

Læs artiklen nu, og få Politike