Kedeligt har der ikke været i Paris omkring Første Verdenskrig. Dadaister, surrealister og profitorienterede impresarioer konkurrerede om at skabe mest mulig skandale, når de fandt på forestillinger, hvor kvinderne havde bare maver og masker på, og hvor alt kunne bruges for at peppe den musikalske side af sagerne maksimalt op.

Allerhelst skulle der opstå slagsmål blandt publikum. Som da Stravinskys balletmusik til ’Le sacre du printemps’ havde premiere i 1913. Og med en pistol, et tågehorn og en skrivemaskine i orkestergraven leverede den franske komponist Erik Satie varen, da han fire år efter ’Sacre’s skandalesucces stod for lydsiden til balletten ’Parade’.