0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Musiklegende siger tak, men »fucking« ellers tak, til Facebooks gode tilbud

Pink Floyds Roger Waters fortæller, at Facebook ønskede at bruge sangen ’Another Brick in the Wall, Part 2’ i en reklame for Instagram. Det forslag blev ikke vel modtaget.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pink Floyd-bagmanden Roger Waters er snart lige så kendt for sit iltre temperament som for at stå bag nogle af rockmusikkens største klassikere.

Det burde medieimperiet Facebook nok have tænkt en ekstra gang over, inden folk derfra forsøgte at købe sig adgang til brugen af Pink Floyds sang ’Another Brick in the Wall, Part 2’ i en reklame for Instagram, som er ejet af Facebook.

I hvert fald har Roger Waters kastet en verbal mursten i det sociale medies retning og ’pænt’ bedt dem om at beholde de dollars, han ellers blev tilbudt for brugen af nummeret.

Rolling Stone skriver, at Roger Waters kommenterede tilbuddet, da han for nylig deltog i en event til opbakning af WikiLeaks-stifteren Julian Assange. Her fortalte Roger Waters en flok journalister, at han havde modtaget et brev fra Facebook.

»Det kom her til morgen med et tilbud om en kæmpe, kæmpe sum penge. Og svaret til dem er: ’Fuck you. No fuckin’ way’«, sagde Roger Waters ifølge Rolling Stone.

Nummeret ’Another Brick in the Wall, Part 2’ stammer fra Pink Floyds album og musicalfilm ’The Wall’, og nummeret læses ofte som en protestsang imod censur og et undertrykkende skolesystem.

Rolling Stone skriver, at Roger Waters til mødet læste højt fra det brev, han havde modtaget fra Facebook.

»Vi synes, at kernen i denne sang stadig er så udbredt og vigtig i dag, og det viser, hvor tidløst værket er«, skulle Facebook ifølge Roger Waters have skrevet, hvortil musikeren svarede:

»Og alligevel vil de bruge nummeret til at gøre Facebook og Instagram mere magtfulde, end de allerede er?«.

Både Rolling Stone og CNN skriver, at Facebook ikke har ønsket at kommentere sagen eller deres tilbud til Waters.